Skrevet af Lilli Gruwier
Ok, ikke helt en million. Det er ”kun” 983.000 tons. Det kan vi læse i Miljøstyrelsens rapport om affaldsstatistik udgivet i december 2020. Men mængderne er stigende.
I 2015 var det 894.000 tons, i 2016 steg det til 936.000 tons. i 2017 var det 977.000 tons. i 2018 falder den dog til 933.000. Det er meget sandsynligt at det skyldes tørken, der simpelthen bremsede mange planters vækst. Og i 2019 er det altså på 983.000 tons. Det bliver lidt interessant at se, hvad nedlukningen i 2020 har betydet for haveaffaldsmængderne når dataerne er gjort op for 2020. Tallene her dækker både over affald afleveret fra private og fra erhvervslivet, men haveaffald er jo haveaffald, uagtet om der står et CVR-nummer på bilen, og knap 800.000 tons kommer fra husholdning.
I de fleste tilfælde knuses haveaffaldet og noget sendes til forbrænding. Resten lægges til kompostering, hvorefter haveejere kan hente det hjem til haven igen.
Man kan selv dykke ned i affaldsmængderne i årets rapport her
Oprindelige betyder ordet affald faktisk noget der falder ned, blade der falder af træerne. De var affaldet – faldet af – og endt på jorden. Men i naturen nedbrydes naturens affald af svampe, billelarver, fugle, orme etc. Det betyder også at der i haveaffald er enorme mængder af ressourcer til fri afbenyttelse af havens kriblekrable liv. En stor del af vores arter er faktisk helt afhængige af døde træer, visne blade og halvrådne plantestængler. Hele deres fødeindtag, livscyklus og mulighed for at yngle er tilknyttet det vi normalt kalder affald, og som vi ser som dødt og færdigt. Men fra naturens hånd yngler fugle ikke i redekasser, men i hule træer, der er udhulet af tidens tand, svampehyfer, billelarver og fugle. Dem er der bare ikke ret mange af tilbage, eller ikke ude i de danske skove.
Vi skal til at se på gamle stammer, visne blade og afknækkede store grene med nye øje, for her er der mulighed for at give liv og føde til et hav af organismer. Helt uden at vi skal til at rydde op og gøre ved, og i det fleste tilfælde gratis og uden nogen former for omkostninger, pånær måske de estiske og kulturelle.
Når man snakker om affald, er der nogen måder at behandle det på, der er bedre end andre. Man kategorisere affaldet i et hieraki, i en affaldstrekant. Tænkt på madpyramiden, mest fra bunden og mindst fra toppen. Det kan du læse mere om her og her. Hver gang vi smider noget ud, hver gang det skal transporteres, eller smeltes om, eller hver gang der skal nyproduceres råvarer og materialer til vores hverdag, så koster der energi, ressourcer og plads. Derfor er deponering af affald det dårligste vi kan gøre, medmindre der er tale om farligt affald der ikke kan genanvendes på nogen måde, i så fald skal det selvfølgelig håndteres og opbevares på en forsvarlig og sikker måde. Haveaffald skal ikke deponeres. Det næstbedste er at brænde, eller energiudnytte affald. Dette sker med en del af haveaffaldet, der efter knusning sorteres og deles op i flere fraktioner, hvor noget sendes til forbrænding. På den måde får vi lidt energi ud af affaldet. Så kommer genanvendelse hvor fx glas eller metal smeltes om. Man kan sige at det er det vi gør, når vi komposterer haveaffaldet og genanvender komposten i haven. Man kan også genbruge affald. Det er fx når man vasker en flaske op og bruger den igen, eller overtager babytøj fra veninden. Og her begynder det at blive interessant, for vi ser faktisk folk der efterspørger fx store stammer til deres have. Og det må da være en form for genbrug. Dog er det ikke noget der sker i stor skala med haveaffald. Endnu. Den ene mands haveaffald kan jo være den andens mands liv i haven.
Allerøverst på affaldspyramide over ”hvad er bedst at gøre med affald”-listen står affaldsforebyggelse. Det er de tiltag man gør, for at undgå at producere affaldet i første omgang. Og her begynder det at bliver rigtig interessant. For på mange måder bør haveaffald slet ikke proppes ind i affaldspyramiden i første omgang. Haveaffald er jo slet ikke affald. Det er noget naturen har produceret, som den har gjort det i millioner af år. Det er også noget naturen nedbryder igen. Og genbruger igen i nye former. Som det er sket i millioner af år. Det er først med os mennesker, at udtrykket affald overhoved giver mening. I naturen findes slet ikke affald, for der er det ressourcer der kan spises, noget der kan bygges hule i, et sted der giver læ og ly eller varme. En kæmpe del af vores flora og fauna i haverne (og i skovene etc), er helt afhængige af at have disse ressourcer til rådighed.
Og de farer forvildede rundt på vores ryddede græsplæne og rene hække.
Det er ikke alle haver der egner sig til at opbevare hele havens produktion af grønne og brune vækster, indtil de er nedbrudt igen. Men måske bare 10%? I så fald ville vi årligt kunne give den danske natur lige knap 100.000 tons ressourcer, lige ude i haven. Ganske gratis.
Læs mere om haveaffald i den vilde have her
Husk at du kan booke et besøg af en af vores vilde havekonsulenter her hvis du skal have input til at gentænke din have.
Du kan se Katrine vise hvordan man bygger et kvashegn her
VILDSKAB er et konsulentfirma der arbejder med bynatur og biodiversitet. Vi laver analyser og udvikler biodiversitetsstrategier til certificerings- og rapporteringskrav, forestår design af udearealer, facilitering af processer for interessenter og uddannelse af personale i skånsom drift og anlæg af naturarealer.
Vildskab ApS
Vester Voldgade 5
7000 Fredericia
CVR: 42126233
© Vildskab. Alle rettigheder forebeholdes. Drevet af: Ideværkstedet.