1 million tons pindsvinehuse ryger på lossepladsen hvert år!

Skrevet af Lilli Gruwier d. .

Skrevet af Lilli Gruwier

Ok, ikke helt en million. Det er ”kun” 983.000 tons. Det kan vi læse i Miljøstyrelsens rapport om  affaldsstatistik udgivet i december 2020. Men mængderne er stigende.

I 2015 var det 894.000 tons, i 2016 steg det til 936.000 tons. i 2017 var det 977.000 tons. i 2018 falder den dog til 933.000. Det er meget sandsynligt at det skyldes tørken, der simpelthen bremsede mange planters vækst. Og i 2019 er det altså på 983.000 tons. Det bliver lidt interessant at se, hvad nedlukningen i 2020 har betydet for haveaffaldsmængderne når dataerne er gjort op for 2020. Tallene her dækker både over affald afleveret fra private og fra erhvervslivet, men haveaffald er jo haveaffald, uagtet om der står et CVR-nummer på bilen, og knap 800.000 tons kommer fra husholdning.

I de fleste tilfælde knuses haveaffaldet og noget sendes til forbrænding. Resten lægges til kompostering, hvorefter haveejere kan hente det hjem til haven igen.

Man kan selv dykke ned i affaldsmængderne i årets rapport her

Affald eller ikke affald

Oprindelige betyder ordet affald faktisk noget der falder ned, blade der falder af træerne. De var affaldet – faldet af – og endt på jorden. Men i naturen nedbrydes naturens affald af svampe, billelarver, fugle, orme etc. Det betyder også at der i haveaffald er enorme mængder af ressourcer til fri afbenyttelse af havens kriblekrable liv. En stor del af vores arter er faktisk helt afhængige af døde træer, visne blade og halvrådne plantestængler. Hele deres fødeindtag, livscyklus og mulighed for at yngle er tilknyttet det vi normalt kalder affald, og som vi ser som dødt og færdigt. Men fra naturens hånd yngler fugle ikke i redekasser, men i hule træer, der er udhulet af tidens tand, svampehyfer, billelarver og fugle. Dem er der bare ikke ret mange af tilbage, eller ikke ude i de danske skove.

Der er liv i døden

Vi skal til at se på gamle stammer, visne blade og afknækkede store grene med nye øje, for her er der mulighed for at give liv og føde til et hav af organismer. Helt uden at vi skal til at  rydde op og gøre ved, og i det fleste tilfælde gratis og uden nogen former for omkostninger, pånær måske de estiske og kulturelle.

Affaldspyramiden

Når man snakker om affald, er der nogen måder at behandle det på, der er bedre end andre. Man kategorisere affaldet i et hieraki, i en affaldstrekant. Tænkt på madpyramiden, mest fra bunden og mindst fra toppen. Det kan du læse mere om her og her. Hver gang vi smider noget ud, hver gang det skal transporteres, eller smeltes om, eller hver gang der skal nyproduceres råvarer og materialer til vores hverdag, så koster der energi, ressourcer og plads. Derfor er deponering af affald det dårligste vi kan gøre, medmindre der er tale om farligt affald der ikke kan genanvendes på nogen måde, i så fald skal det selvfølgelig håndteres og opbevares på en forsvarlig og sikker måde. Haveaffald skal ikke deponeres. Det næstbedste er at brænde, eller energiudnytte affald. Dette sker med en del af haveaffaldet, der efter knusning sorteres og deles op i flere fraktioner, hvor noget sendes til forbrænding. På den måde får vi lidt energi ud af affaldet. Så kommer genanvendelse hvor fx glas eller metal smeltes om. Man kan sige at det er det vi gør, når vi komposterer haveaffaldet og genanvender komposten i haven. Man kan også genbruge affald. Det er fx når man vasker en flaske op og bruger den igen, eller overtager babytøj fra veninden. Og her begynder det at blive interessant, for vi ser faktisk folk der efterspørger fx store stammer til deres have.  Og det må da være en form for genbrug. Dog er det ikke noget der sker i stor skala med haveaffald. Endnu. Den ene mands haveaffald kan jo være den andens mands liv i haven.

Er haveaffald en del af affaldspyramiden?

Allerøverst på affaldspyramide over ”hvad er bedst at gøre med affald”-listen står affaldsforebyggelse. Det er de tiltag man gør, for at undgå at producere affaldet i første omgang. Og her begynder det at bliver rigtig interessant. For på mange måder bør haveaffald slet ikke proppes ind i affaldspyramiden i første omgang. Haveaffald er jo slet ikke affald. Det er noget naturen har produceret, som den har gjort det i millioner af år. Det er også noget naturen nedbryder igen. Og genbruger igen i nye former. Som det er sket i millioner af år. Det er først med os mennesker, at udtrykket affald overhoved giver mening. I naturen findes slet ikke affald, for der er det ressourcer der kan spises, noget der kan bygges hule i, et sted der giver læ og ly eller varme. En kæmpe del af vores flora og fauna i haverne (og i skovene etc), er helt afhængige af at have disse ressourcer til rådighed.

Og de farer forvildede rundt på vores ryddede græsplæne og rene hække.

Det er ikke alle haver der egner sig til at opbevare hele havens produktion af grønne og brune vækster, indtil de er nedbrudt igen. Men måske bare 10%? I så fald ville vi årligt kunne give den danske natur lige knap 100.000 tons ressourcer, lige ude i haven. Ganske gratis.

Læs mere om haveaffald i den vilde have her

Der afleveres hvert år over 800.000 tons haveaffald på landets genbrugsstationer

Hvordan gør man?

  • Lad gamle træer stå og forfalde. Det er i dette forfald at det virkelig er en ressource for svampe, billelarver og fugle.
  • Hvis man skal fælde et træ, så lad så meget af stammen stå tilbage som muligt, og lad gerne store grene ligge et sted i haven. Det betyder ikke så meget om det er i skyggen eller i solen, det vil tiltrække liv og glade dage alle steder.
  • Lav et kvashegn så du får kvaset op i højden, så fyldet det ikke så meget. På den måde kan det endda bruges både dekorativt og praktisk i haven. Man kan også lave et hjørne med rionet, og plante klatrende planter op af de, og så ellers fylde i.
  • Græsafklip kan bruges som fladekompostering rundt om frugttræer eller i køkkenhaven.

Er det svært at komme i gang?

  • Start i det små med en enkelt stor dekorativ gren i staudebedet, eller læg lidt hækafklip tilbage under buskene.
  • Tag en snak med naboen og lav måske en aftale om at I begge prøver det af, så skal man ikke være nervøs for ubehagelige blikke over hækken.
  • Hold øje med hvilke svampe, biller og fugle der pludselig kommer i haven, genkendelsen glæde kan være stor, og man kan være heldig at der flytter helt nye arter ind, som man slet ikke kendte i forvejen. Brug en af de gode artsgenkendelsesapps, eller læg et billede op i div. facebookgrupper, på den måde lærer man hurtigt nye arter at kende.
  • Husk at holde fordærvelige fødevare uden af havekomposten, da det ellers kan tiltrække et liv der ikke er ønskeligt i haven. Det er en have, og man skal også som beboer kunne være der.
  • Invasive arter som japansk pileurt og Rynket Rose bør stadig håndteres efter den lokale genbrugsstations vejledning. Flere af disse arter kan danne skud fra selv små stykker stænglen/rod, og der er altså arter man fra et biodiversitetssynspunkt ikke vil have i sin have.

Husk at du kan booke et besøg af en af vores vilde havekonsulenter her hvis du skal have input til at gentænke din have.

Haveaffald kan give liv i haven

Hvilke arter kan man lokke ind i haven med haveaffald?

  • Gærdesmutter smutter som navnet antyder glad og fro rundt i store kvashegn. Det er Danmarks næstmindste fugl, så man skal holde godt øje
  • Pindsvin er fra naturens hånd ikke lavet til at bo i tynde finérkasser. Pindsvin er enormt kompetente til at bygge deres egen rede og overvintrings sted, men de skal have pladsen og materialerne til det.
  • Bænkebidere spiser som navnet antyder dog ikke bænke, men vi har vist alle løftet et par store grene der har ligget lidt for længe i haven, og set dem pile rundt.
  • Tudser holder af at møve sig ned under gamle stammer, og kan leve der året rundt. Undtagen om foråret når de vandre ned til vandhullet for at lave nye små tudser.
  • Skællet stilkporesvamp lever på dødt og døende ved af løvtræer, og den skulle eftersigende dufte af vandmelon.

Du kan se Katrine vise hvordan man bygger et kvashegn her

En mindre hantudse har hapset sig fast til en af de større huntudser, på vej til vandhullet for at yngle

VILDSKAB er et konsulentfirma der arbejder for mere natur tættere på, i haver, parker, fællesarealer og i vores bevidsthed. Med en bred vifte af kompetencer kan vi hjælpe med at tegne og skitsere, formidle og inddrage borgere. Vi åbner mulighederne for vildere mindsets og vildere områder, bidrage eller være med til at udvikle vilde strategier.

Kontakt

© Vildskab. Alle rettigheder forebeholdes.  Drevet af: Ideværkstedet.