Biodiversitetsdagen 2021: Grønt byggeri starter før fundamentet

Skrevet af Lilli Gruwier d. .

Biodiversitet skal tænkes ind i byggeri og ombygninger, inden man går igang, også det der allerede er der.

Skrevet af Ditte Lisbjerg, Katrine Turner og Lilli Gruwier

Danskerne er grebet af huskøbs- og byggeiver. Nu skal der handles, ordnes, fikses, ryddes op og bygges nyt. Entreprenørerne kan ikke få armene ned af begejstring over de mange henvendelser. Byggemarkederne er travle som myretuer og håndværkerne har så travlt, at kunder må ringe forgæves.  

Desværre starter alt for mange med, per refleks, at rydde grunden for alle træer, urter og buske, og der fræses fra skelpæl til skelpæl. Derpå planerer man hele baduljen, kommer muld på og strør matriklen til med masseproducerede græsfrø. Næste fase er at gå i havecentret for at finde sig nogle små træer, som man kan tage med hjem, og derpå skal man huske at vande for at holde dem i live. Hvis det lykkes, kan man så glæde sig over at skulle vente årevis på at få en tæt hæk, eller mere end 30-40 år før man har fået sig et flot, højt træ helt magen til det man lige har fældet.  

Det er menneskeligt at vi vil indrette os, når vi flytter ind et nyt sted. Det giver tryghed og tilfredshed selv at bestemme hvordan omgivelserne skal tage sig ud. Men den komplette udslettelse af alt eksisterende liv på grunden skyldes i mange tilfælde, at man ikke ved, hvad man har af naturværdier i haven, og måske dertil ikke lige kan overskue at finde hoved og hale i hverken plæne eller blomsterbede. At entreprenøren så samtidig kan tilbyde en gedigen oprydning for en rimelig pris – når nu han alligevel er i gang med at gøre plads til fundamentet – gør planeringsløsningen så snublende nem.  

Uorden er i orden 

Spørgsmålet er dog om der er noget her, der kan gøres på en lidt anden måde? De arealer, der netop nu ryddes for at gøre plads til nyt byggeri, har nogle gange ligget brak længe, og har ikke været udsat for megen menneskelig indblanding. Det betyder at dyr og planter har fået overtaget, og samspillet organismerne imellem har dannet en mosaik af økologiske nicher. Natur tager tid, og hver gang vi fælder et træ eller fræser en eng, nulstiller vi den tid.   

Før i tiden anså man grenbunker og krogede træer med huller og afbrækkede grene som ’rod’ og ’uorden’, og noget der var `ødelagt` og skulle smides ud. Nu ved man at det er den slags ting, der giver muligheder for og plads til en mangfoldighed af liv. Træstammer, der ligger på jorden og forvitrer, er fx vigtige levesteder for billelarver, og larverne er fuglenes bedste forråd. Den kvasbunke man ellers har dårlig samvittighed over ikke at have kørt på genbrugsstationen, er ikke et egentligt problem, men til gengæld et kærkomment gemme for gærdesmutten og pindsvinet.  

Veterantræerne 

De store, gamle træer står ofte for skud når der skal ryddes, men de er vigtige brikker i økosystemet. I det små bidrager de store træer med at være deres helt eget mikro-økosystem med sprækker, hulheder og pytter hvor småkravl kan leve deres hele liv. Nogle fugle, som fx natuglen, opfostrer ungerne i en rede i hulhederne. På samme måde er trætoppene yndede steder for rovfugle at spejde efter bytte. Når et gammelt træ først er væk, tager det mange år før et nyt vokser sig stort og kan tilbyde de samme levesteder. Så måske første indskydelse om fældning ikke nødvendigvis skal følges. Det kan være at man kan nøjes med en hård beskæring? Træer med skader og sår er helt fint, set med de biologiske briller på. Hvis træet i sidste ende alligevel skal fældes, så er det en god ide at efterlade en høj stub tilbage, således at den kan blive hjemsted for mange generationer af insektlarver og med tiden blive nedbrudt af svampe. 

Kræsne kræ 

Det er ikke kun træer, men også blomster og mindre planter der ryger når vi med virke -og oprydningstrang går i gang. De danske plantearter er værter for fx sommerfugle, der fra naturens hånd kan være lidt af nogle kræsne bæster. De kan have meget specielle krav til hvilke planter deres larver kan leve på. Når du her i foråret kan se den hvide sommerfugl med orange vingetipper, poetisk opkaldt efter morgenrødens gudinde, Aurora, så er det kun fordi den har kunnet finde en af de danske arter i korsblomst-familien som fx hyrdetaske, løgkarse eller engkarse, at lægge et enkelt af sine æg på. Ingen af disse arter finder man i en nyetableret, velfriseret græsplæne.  

Samme historie går igen for flere insektarter, der netop har brug for hjemmehørende planter for at fuldføre deres livscyklus. De er afhængige af de specifikke planter, mange af hvilke, man måske kender under samlebetegnelsen ’ukrudt’.  

Så, selv om det kan være fristende at starte haven helt forfra når man overtager en grund, er det dog værd at gøre sig klart, at den klassiske græsplæne, man efterstræber, biologisk set, er en gold ørken. Den grønne, korte plæne er ikke meget værd for hverken insekter eller andre dyr. En gammel plæne derimod kan være fyldt af nøjsomme urter med fine små blomster, der lokker de vilde bier med både nektar og pollen.  

Vi tørster efter naturoplevelser  

Alt imens laver ny terrasse, kører kvas på genbrugsstationen og slår græs, tørster vi samtidig efter at få naturen tættere på. Aldrig har så mange, været så meget ude i den danske natur. De snærende corona-restriktioner har fået os til at traske stierne brede, og begærligt suge frisk luft ind under åben himmel, for at smage bare lidt frihed.  

Men samtidig rammes vi af både nationale og internationale rapporter om den trængte natur. Arter der for få år siden var almindelige, er nu truede af udryddelse og mange er helt væk. Arternes levesteder, fødekilder og ynglemuligheder skrumper år for år. Den samlede mængde af insekter falder, og fuglebestandene følger med. 

Rapporterne om insektpopulationernes dramatiske fald, og den triste kendsgerning at fuglebestandene følger med, betyder at vores danske natur efterhånden er spredt så tyndt ud, at den har svært ved at hænge sammen.  

Magien forsvinder 

I praksis betyder det også, at vi i vores hverdagsliv bliver mange små oplevelser fattigere. De gange hjertet får lov at boble over af sommer-lykke ved lyden af sanglærken på himlen, er allerede nu statistisk set blevet halveret. Flaksende sommerfugle er i antal og variation, som vi husker fra barndommen, er heller ikke mere det samme.  

En af årsagerne er at vi i vores iver efter at rydde op, ordne og effektivisere, meget nemt fjerner de elementer i vores omgivelser, som naturen afhænger af. Naturen trives ikke med orden og ryddelighed over det hele. Naturen i sin bedste form er mangfoldig. Den er et netværk af livsformer i indbyrdes afhængighed, og det tager bare rigtig lang tid at skabe.   

Hvis man derfor tillader en lille smule omtanke, inden man på automatpilot bestiller den komplette udslettelse af grundens eksisterende habitater i forbindelse med en overtagelse. Så kunne man måske gøre sig selv og biodiversiteten en tjeneste. Så derfor er opfordringen herfra: Stop en halv! Tænk dig om, inden du lukker gummigeden inden for havelågen. 

Ditte Dahl Lisbjerg, biolog og blogger på VildeHaver.dk   

Katrine Turner, biolog, havedesigner og indehaver af Vildskab  

 Lilli Gruwier, biolog, naturformidler og medejer af Vildskab 

VILDSKAB er et konsulentfirma der arbejder for mere natur tættere på, i haver, parker, fællesarealer og i vores bevidsthed. Med en bred vifte af kompetencer kan vi hjælpe med at tegne og skitsere, formidle og inddrage borgere. Vi åbner mulighederne for vildere mindsets og vildere områder, bidrage eller være med til at udvikle vilde strategier.

Kontakt

© Vildskab. Alle rettigheder forebeholdes.  Drevet af: Ideværkstedet.