Skab et smukt græsland i stedet for plæne

Græsplænen er et oplagt sted at tage fat på, når man laver vilde haver. Det har længe været idealet at have en perfekt klippet, ukrudtsfri, saftigt grøn græsplæne uden muldvarpeskud, mos eller mælkebøtter. Problemet er bare, at der ikke trives andet i sådan en plæne end to eller tre kulturarter af græs. Hvis man er rigtig heldig kan man måske finde en lille smule hvidkløver, bellis, og lidt hejrenæb. Den kortklippede græsplæne er med andre ord et grønt ørkenlandskab sammenlignet med, hvad kan leve i et mere naturligt græsland, hvor græs og urter får lov til at vokse sig langt, og kun slås få gange om året.  

Man må derfor spørge sig selv, om hvor stor en traditionel plæne man har brug for. Det lange græs giver ly og læ til en masse insekter, som ikke kan finde plads på den korte græsplæne, og insekterne er jo fødegrundlaget for mange andre dyr som fx gærdesmutten og skrubtudserne.

Ingen gødning

Et græsland skal modsat en græsplæne ikke gødes, men udpines. Livet i jorden tåler ikke ret godt gødning, og det gør de mest trængte planter i dansk natur heller ikke. Derfor skal al græsafklip fjernes fra græsplænen. Det gør sig til gengæld rigtig godt i køkkenhaven, under frugttræer og buske eller på komposten.

Man kan hjælpe diversiteten lidt på vej ved at så vilde blomsterfrø ud i muldvarpeskud og andre huller i plænen. Det er en god ide at slå græsset med le, da det er meget skånsomt for livet i græsset, men man kan også bruge en trimmer, eller græsslåmaskine hvis den kan trække det lange græs.

Frem den nærringsfattige jord

Jordtypen og hvor meget næring der er i den, er afgørende for, hvor lang tid det tager at få et varieret græsland i haven og hvad det består af.  Hvis man bor et sted med meget næringsfattig sandet jord, er det ret nemt at få en større diversitet i græsplænen. Et rigt græsland kan indeholde flere hundrede forskellige plantearter, som understøtter dyr, svampe og andre mikroorganismer.

Man kan evt. strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter. Et næringsfattigt græsland kan man nøjes med at slå et par gange om året. Dels i det tidlige forår, og dels efter at urterne er afblomstret sidst i september. Ved efterårsklipningen er det en god ide at lade afklippet ligge et par dage, så frøene kan falde ud, inden man fjerner det.

I haver med mere næringsrige forhold, vil det være svært for de fleste urter at konkurrere med græsset. Det er vigtigt at huske på, at selv langt græs er bedre end kort græs, og hvis man over tid slår græsset og fjerner det, vil man langsomt udpine jorden så flere urter vil kunne komme til. Hvis man slår forskellige steder hen over hele vækstsæsonen, kan man hurtigere få fjernet næringen, man skal bare lade være med at slå det hele på en gang, for så fjerner man alt ly og læ, og blomsterkilder til de dyr der allerede har indfundet sig. Dog skal man indstille sig på, at hvis man har meget næringsrig jord, tager det flere år at udpine. Det kan hjælpe at strø kalk ud, hvis der er meget næringsrigt, da kalk binder næringsstoffet fosfor, hvorved fosforen bliver utilgængelig for planterne, og så er det lige meget hvor meget kvælstof der er tilstede.

Det kan du gøre:

• Erstat den monokulturelle ”perfekte” græsplæne med græsland
• Gød ikke græsplænen – regnormene kan heller ikke lide det, men udpin græsset ved at fjerne græsafklippet
• Husk at langt græs er bedre end ingenting.
• Så evt. frø i muldvarpeskud